Traumer og PTSD

Ligesom kroppen kan hele sår, kan psyken hele traumer, hvis den får de rette betingelser. Voldsomme begivenheder har altid været en del af menneskelivet, så vores sind har evnen til at komme videre efter traumer. Psykens reflektoriske tilpasningsrespons på traumer kan blive forstyrret af uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre. Vi kan fx blive opslugt af overtænkning, hvor de samme tanker bliver ved med at køre i ring. Det stjæler vores nærvær i nuet og dræner vores energi. Måske prøver vi vedvarende forsøger at huske alle detaljer, selvom vi helt naturligt ikke kan. Eller vi forsøger ustandseligt at forstå hvorfor, uden mulighed for at finde svar.

Efter et traume følger naturligt en række symptomer, som kan være ubehagelige. Det kan være mareridt, flash backs, sorg og ængstelighed, som er en del af sindets måde at bearbejde det skete. Hvis vi opfatter de ubehagelige, men naturlige reaktioner på traumet som farlige, kan det påvirker vores tænkning og adfærd på en måde, der forhindrer den reflektoriske tilpasningsrespons. Når vi forsøger at styre vores tanker og følelser og kropslige reaktioner, vedligeholder vi de symptomer vi forsøger at undgå. Det vi aktivt forsøger at holde væk, bliver vi bundet til.

Angst er en naturlig reaktion efter en traumatisk oplevelse. Hvis vi bliver bange for angsten og begynder at begrænse vores liv for at undgå den, forstærker vi helt mod hensigten angsten. Hvis vi monitorerer sind og krop for at undgå at opleve ubehagelige minder eller flash backs, fysiske efterreaktioner, så kan vi komme til at forhindre den naturlige helingsproces. Jo mere accept af de naturlige efterreaktioner, des enklere forløber processen. Når vi kan undlade overtænkning, bekymring, spekulationer og undgåelsesadfærd, får såret ro til at hele. Vi kan genfinde tilliden til os selv og til livet og andre mennesker.

Vi kan ikke gøre det skete u-sket, men vi kan give sindet og nervesystemet de bedst mulige betingelser for at genfinde ro, tryghed og mod på livet. Metakognitive terapi er en meget nænsom måde at bearbejde traumer, fordi man ikke behøver berøre selve traumet. Vi kan selvfølgelig tale om traumet i det omfang du ønsker det, men det er ikke en forudsætning for heling. Selve behandlingen handler mere om at aflære de mindre heldige håndteringsstrategier, som kan spænde ben for sindet naturlige tilpasningsstrategier. Denne tilgang hviler på en tillid til det menneskelige sinds robusthed. Ikke en robusthed som står i modsætning til sårbarhed, men som ligger i menneskers evne til at rejse sig og genfinde glæden ved livet. 

Du er velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere eller aftale tid til en samtale.

Efterår blade

Sorg

Sorgen bærer sin egen medicin i sig. Sorgen er evolutionens mekanisme til at lære os at leve med tabet i taknemmelighed for den kærlighed vi har oplevet.

person vandrer i natur

Parterapi for én

Har du brug for at bearbejde nogle af de erfaringer, som har påvirket dine tilknytningsmønstre? Du kan påvirke dit forhold ved at arbejde med dine egne mønstre og kontakten til dig selv.

sol over hav

Social angst

Bliver du alt for selvbevidst i sociale sammenhænge, så du får svært ved at nyde samværet og være dig selv? Overtænker du situationen efterfølgende? Metakognitiv terapi kan hjælpe.