Psykolog og psykomotorisk terapeut

Fri til at være mere autentisk til stede i dit liv

Psykolog­­samtaler til voksne og par

Psykologsamtaler kan være en hjælp i forbindelse med tematikker som:

  • stress og søvnbesvær
  • selvværd og selvtillid
  • studieliv og præstationsangst
  • angst og overtænkning
  • nedtrykthed og depression
  • sorg og kærestesorg
  • livskriser og svære valg
  • ufrivilligt single
  • udfordringer i kærlighedslivet

Psykologisk kost­vejledning

Få psyken med, så de sundere vaner holder ved. Jeg har mange års erfaring med at hjælpe mennesker med at udvikle hverdagsrealistiske sundhedsvaner, der understøtter:

  • bæredygtigt vægttab
  • energi og overskud
  • bedre søvnkvalitet
  • stressreducering
  • stærk overgangsalder

Psyko­­motorisk terapi

En psykomotorisk afspændingsbehandling er som en kropslig meditation, der bringer dig i dybere kontakt med dig selv og din krop. Du kan opleve:

  • dyb afspænding
  • revitaliserende hvile
  • reduktion af stress og angst
  • bedre søvn
  • øget kropsbevidsthed
  • ro i krop og sind
  • bedre humør og mere energi

Psykomotorisk terapeut og psykolog Skanderborg

Det er vigtigt for mig at skabe tillid og at møde dig i øjenhøjde med respekt for at du er den der kender dig selv og dit liv bedst. Jeg vil gerne give dig et rum af ikke-dømmende nærvær, hvor du kan lytte dybere til dig selv, finde vej i dine følelser og filtre dig ud af destruktive tankemønstre. Fri til at leve dit liv. 

Bag symptomer som stress, angst og depression ligger typisk udfordringer med at rumme smertefulde følelser, ofte i kombination med stærkt selvkritiske tankemønstreNår vi tør møde de svære følelser, bliver vi mere frie til at navigere i livet efter vores dybeste værdier. Det kan føre til mere autentiske møder med andre mennesker, en større lethed i hverdagen og dybere kontakt til mening og glæde.

Som psykomotorisk terapeut har jeg kroppen og nervesystemet for øje i terapien, og jeg trækker på mange års erfaring med meditation, mindfulness og compassion træning. Jeg inddrager f.eks åndedrætsøvelser som en genvej til et mere balanceret nervesystem og sind, lige som jeg anvender den metakognitive metode til at reducere overtænkning, bekymringer og tankespind, der skaber uro og dræner din livsenergi, så dit sind får mulighed for at selvregulere som det er skabt til – ligesom kroppen er det.

Hvornår går man til psykolog?

Hvis du oplever at sidde fast, og dine sædvanlige strategier blot gør din situation mere fastlås, kan det være tid til at sætte tempoet ned, så du kan se din situation og dig selv i et nyt lys og finde nyt fodfæste.

Smertefulde symptomer som stress, angst og nedtrykthed kan være en anledning til at stoppe op og kaste lys på de uhensigtsmæssige mønstre, som står i vejen for det liv du ønsker. Du behøver ikke vente til livet gør rigtig ondt.

At tage sit psykiske velbefindende alvorligt er ikke selvcentreret; det er selvansvarligt. Når du tager ansvar for at at forstå dine psykologiske mønstre, tager du også ansvar for dine relationer, og du skaber bedre forudsætninger for en mere autentisk kontakt og et liv i overensstemmelse med dine dybere værdier.

if tires spin...

Det siger klienterne...