Kærlighed er en af de smukkeste kvaliteter hos mennesker og en af de største, mest meningsfulde oplevelser i livet. Mennesker er flokdyr. Det er en del af vores natur, at vi knytter os inderligt til andre. Det betyder også, at tab altid har været en del af menneskelivet, så det har været nødvendigt at finde en måde at lave videre efter tabet og tilbage til et liv i kontakt med mening og glæde. Sorg er den mekanisme, vi som mennesker er udviklet med, til at hjælpe os igennem de tab, som hører menneskelivet til. Lige som kroppen kan hele fysiske sår, kan sindet hele psykiske sår, når det får de rette omstændigheder. Sorgen bærer sin egen medicin i sig. Den forbinder os til den vi har mistet, og til livet blandt de levende. Sorgen kræver omsorg, ro og tid.
For at sorgen kan gøre sit arbejde med os, må vi tillade os at mærke den. Vi kan ikke “løse” tabet i vores tanker eller i endeløse spekulationer om hvorfor. Vi må nærme os hjertet og smerten og lade sorgen rase og hele. Ofte vil der være en indledende chokfase, som tillader os kun at tage den nye realitet ind lidt ad gangen.
Sorg er sindets svar på store tab. Derfor er det vigtigt at give sorgen plads. Også selvom det måske er lang tid siden, du mistede. Sommetider var der ikke rum til sorgen umiddelbart efter tabet, fordi vi skulle tage os af andre eller af en masse praktiske ting. Sommetider var sorgen for overvældende, eller vi manglede støtte, vidner, omsorg. Det er ikke for sent at ære dit tab ved at tillade dig selv at nærme dig sorgen, begribe hvad det var du mistede, mærke forbundetheden og skabe mere plads til livslysten igen.
Sorg kan rumme mange følelser – tristhed, nedtrykthed, vrede, taknemmelighed, længsel, kærlighed. Der er ikke noget som er rigtigt og forkert i sorgen. Din sorg er din egen, og du har din egen vej igennem sorgen. Din sorg afspejler den særlige relation du havde til den, du har mistet, som udover kærligheden også kan rumme konflikter og ting vi har savnet i relationen. Vi sørger også over det vi ville have ønsket havde været. Over de drømme som er brast. Over den fremtid som ikke bliver.
Vi lever i en kultur med en vis berøringsangst over for døden og sorgen. Når vi er vidner til at andre mister, bringer det tilværelsens grundvilkår i fokus. Vi bliver mindet om, at vi selv kan miste. At vi selv skal dø. Vi bliver kaldet til at være sorgen nær, hvis vi skal støtte vores kære. Det kan opleves som magtesløshed, fordi der ikke er et problem vi kan løse. Derfor oplever mange der mister, at deres nærmeste trækker sig midt i sorgen.
På sin vis er det enkelt at være der for et menneske, der har mistet. Vi kan ikke tage smerten væk, vi kan ikke gøre tabet godt igen. Tabet er et vilkår. Sorgen er medicinen. Sammen med omsorg og kærlighed fra vores nærmeste. Sorgen er svaret på kærlighedens hjemløshed. Det kan opleves som en befrielse, at forstå at vores opgave som pårørende ikke er at få smerten til at gå væk, vi skal ikke trøste sorgen bort. Vi skal give den plads til at udføre sin opgave. Når vi forstår, hvor stor en forskel det gør, bare det at vi er der og holder af den, der har mistet, kan vi slippe magtesløsheden og mødes i dybere nærvær.
Måske oplever du at stå lidt for alene med din sorg, fordi dine nærmeste ikke færdes trygt i sorgens landskab? Måske er du utryg ved at nærme dig sorgen? Bange for at den overvælder dig? Måske vil det være rart at nærme dig sorgen i et trygt rum med et andet menneske ved din side, som ikke bliver bange? Måske har du brug for et vidne til din sorg, mens du finder din måde at bære kærligheden videre i hjertet med lidt større lethed. Vi bærer dem, vi savner, med os som en særlig klang i hjertet. Savnet går ikke væk, lige som kærligheden til den vi har mistet ikke går væk, men vi kan lukke livet ind igen og åbne os for kærligheden på ny. Vi kan leve med tabet i taknemmelighed over den kærlighed vi har oplevet.
Det vil være mig en ære at få lov til at bevidne din sorg og hjælpe dig til at turde sorgens mange følelser og genfinde kontakten til dig selv og til livet. Du er meget velkommen til at kontakte mig for en tid.